Historien om Draco

Her er historien om Draco, et norsk værft som byggede motorbåde der blev populære i og udenfor Europa og stadig er det den dag i dag. Draco havde på et tidspunkt forhandlere i 30 lande, en fabrik i Spanien, samt flere fabrikker og marinaer i Norge.

Begyndelsen.

Kåre Drangsholt var manden som startede det hele. Tilbage i 1960'erne begyndte den sejl-entusiastiske Kåre og hans lige så entusiastiske kone Vibeke, at fremstille små joller der kunne bruges til årer, sejl og motor, i noget relativt nyt materiale; glasfiber. Efter en lidt svær start, kom der gang i salget og Kåre begyndte at tegne nogle skitser til en ny båd som han fremlagde for en kendt Norsk bådkonstruktør; Jan Herman Linge. Han syntes godt om stregerne og begyndte at arbejde videre med ideen. I 1967 blev den første "ægte" Draco søsat for første gang, under stor festivitas med datteren Christine på 4 år som gudmor. Det var en 20 fods helplandende båd, 24° V-bund og indenbordsmotor med Z-drev, som fik betegnelsen 2000 Hardtop Sportling.

Nu skulle båden sælges, så Kåre og en god ven læssede den på en trailer og trak den bagefter Kåre's Chevrolet til Sverige, for at fremvise den. Fem både blev solgt, så de fik blod på tanden og drog mod København, for at fremvise den der, men missede færgen. Så Draco'en blev søsat og de sejlede selv afsted, uden søkort og endte på en sandbanke. I bidende kulde og blæsevejr måtte de i vandet og bringe den fri igen. "Lignende eksportfremstød holder jeg snart op med" var Kåre's kommentar til hændelsen.

Virksomheden vokser.

Kåre begyndte at opsøge forhandlere, som solgte konkurrerende både og fik etableret et forhandlernetværk i Europa. Ordrerne begyndte ret hurtigt at vælte ind og i 1969 var der 50 ansatte på fabrikken i Flekkefjord. 2000'eren var på kort tid blevet en succes og den blev udvidet med en variant mere; Daycab. En lille kabinebåd som ramte endnu mere plet end Hardtoppen. Daycab'en blev en enorm kassesucces. Inden 1971 sæsonen var ovre, blev Daycab nr. 600 leveret.

Året før, i 1970, blev Draco 17 introduceret. En speedbåd med en lille sovekabine i forenden. Kåre stod som konstruktør, men det faldt ikke i god jord hos Jan Herman Linge. Han mente at den var en formindsket udgave af 2000 Daycab og det endte med at på skiltet i båden blev der tilføjet "based on Linge design". Båden blev dog ikke nogen succes i første omgang. Men efter en mindre modifikation, sovekabinen blev fjernet, slog den igennem. Den fik betegnelsen "Topless".

I 1971 blev der etableret et samarbejde mellem Draco og Coronet om netop 1700 Topless. Coronet manglede en mindre båd i deres udvalg og afgav ordre på 200 stk. i første omgang. Under et forhandlermøde i Danmark, blev der elegant søsat en Draco 1700 Topless i Coronet-chefen Ole Botved's svømmepøl fra en helikopter. Under Coronet navnet fik den betegnelsen "17 Runabout".

Nu var der efterhånden gang i forretningen, men Kåre var ikke typen der lænede sig tilbage og hvilede på laurbærrene. Der skulle iværksættes noget PR arbejde, for at holde interessen for mærket oppe, så Kåre lavede en 2000 Hardtop om til race. Den blev døbt "Dracula", deltog i mange løb med Kåre ved roret. Senere blev der lavet en forlænget udgave af 2000 DC, som blev udstyret med et par Volvo B30 motorer.

I efteråret 1971 blev der etableret en fabrik i Alicante, Spanien, som fik navnet Dracomar. Kåre havde haft et møde med en driftig norsk forretningsmand, som havde observeret at der var forbavsende få både i Spanien, i forhold til det gode vejr, og lange kystlinie. Han havde den vision at der skulle bygges og sælges både i Spanien. Kåre var gået med på ideen og resultatet blev en fabrik på 2000 m2.

Stabilitet i svære tider.

Op igennem 1970'erne begyndte der så småt at trække mørke skyer sammen over stort set alle motorbådsværfter; oliekrisen. Men det lykkedes for Kåre at ride stormen nogenlunde af ved at alliere sig med et par forhandlere i USA og sælge nogle både der, om end det aldrig lykkedes at slå rigtig igennem på dette marked. Han fik også en ordre på patruljebåde til Egypten, som bevirkede at andre lande også bestilte disse "workboats".

Men der bankede snart nye problemer på døren. Amerikanske speedbåde til helt andre priser dukkede op i Europa, og der begyndte at åbne sig et marked for større både, så der måtte fornyelse til. Allerede i 1971 blev Draco 3000 introduceret, dog er der af denne model kun bygget få. 2500 Flyfish og 2500 Twincab blev derimod produceret i noget større antal, navnlig den sidste, på grund af den enorme plads både inde og ude. I 1978 blev 3000 Sunbridge lanceret. Den havde samme skrov som 1971 modellen, men en helt anden overbygning, meget i stil med 2500 Twincab. Daycab konceptet blev udvidet med en 21 og en 23 fods udgave. I starten af 1980'erne fik 1700 Topless en opgradering og det affødte 1800 Suntop. På dette skrov blev der lavet 3 forskellige varianter, Suntop, Daycab og Sunbee, den sidste var det man i Norge og Sverige kalder en "skærgårdsjeep". På dansk en styrepultbåd, men denne udgave slog aldrig igennem. Suntop og Daycab blev til gengæld populære, den norske kronprins Håkon er set sejle i en 1800 Daycab, sammen med den danske kronprins Frederik. Med alle disse modeller og et kæmpe forhandlernetværk, klarede Draco sig igennem den svære tid i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.

En legende lakker mod enden.

Mens det hele ser lyst ud for Draco i en tid hvor andre lider under at der er kommet mange trusler og konkurrenter til, rammer tragedien. En sommerdag i 1983 observerer en nabo til Kåre's landsted at Kåre's Draco 3000 Sunbridge ligger mærkelig fortøjret ved broen. Kort tid efter bliver Kåre fundet livløs i vandet, han blev kun 42 år. Men havde i sit korte liv nået at starte helt fra bunden og opbygge et af Europas største bådværfter. Kåre var fuld af engagement, en ildsjæl, et charmerende væsen, en fantastisk PR mand, levede 100% for sine både, Draco var simpelthen hans livsværk og ville fra nu af aldrig blive det samme. 

Kåre's enke Vibeke fik en ny samarbejdspartner i firmaet, finansmanden Trygve Hegnar, som købte 44 % af aktierne i Draco. Firmaet fortsatte, og i løbet at 1980'erne blev de forskellige modeller opdateret og en ny båd så dagens lys; 2400 Styling. En rummelig båd med moderne design af Jan Herman Linge. Det mest karakteristiske ved 2400 Styling og de andre Draco både fra de sene 80'ere er vindspejlet. Traditionelt havde Draco (og de fleste andre mærker) meget kantede vindspejle, de var nu blevet udskiftet med en hel buet forrude, som udover at give et fantastisk godt udsyn, også tilføjer et mere moderne design til bådene.

I slutningen af 1980'erne gik det voldsomt ned af bakke for bådmarkedet i Norge og de nordiske lande og det resulterede i et designskift for at bevare kunderne. Modelprogrammet i starten af 90'erne var næsten ikke til at kende for ægte Draco fans. De to største nyheder var 2200 Topaz og 2500 Crystal, derudover var der 1900 Suntop, som nærmest var en opdateret 1800 Suntop med integreret badeplatform, samt 2700 Sterling. De to sidstnævnte var dog blevet introduceret et par år tidligere. Enkelte modeller fra det gamle program kunne stadig leveres på bestilling. Men det som virkelig fik øjnene op hos Draco fans var to helt nye modeller på et 34 fods skrog, det største som Draco nogensinde havde lavet. De hed Opal og Zircon. Den førstnævnte var en flybridge-udgave mens den anden var en stor åben sportsbåd. Begge med targa-bøjler. Draco havde virkelig fornyet sig, men alligevel skete den ultimative katastrofe. Den 11 september !!!! 1992 blev Draco erklæret konkurs af skifteretten i Flekkefjord.

Oprydningen.

Der lagde ordrer på Draco både rundt om i Europa da konkursen var en realitet. Disse blev bygget af Windy, som havde købt det meste af konkursboet efter Draco, Trygve Hegnar havde tidligere også overtaget Windy. Så det kan lade sig gøre at finde Draco både, som er nyere end 1992, men der er ikke lavet et særligt stort antal, efter konkursen kom der aldrig rigtig gang i Draco igen. Dog genopstod Draco under navnet "Draco-Oceancraft", det var en serie "skærgårdsjeep's" små modeller med påhængsmotor, store modeller med Z-drev. Men i 2002 var det definitivt slut. Draco navnet blev sløjfet til fordel for Windy, så serien af "skærgårdsjeep's" i dag hedder "Windy-Oceancraft".

Jan Herman Linge fik i øvrigt de støbeforme tilbage som han havde rettighederne til.

Så legenden er slut, men helt sikkert er det at historien om Kåre Drangsholt og hans både vil leve videre.

Ånden levede videre.

Nu hvor der er sat punktum for legenden, skulle man tro at Draco var væk for altid, men lidt af ånden levede videre. I de gamle lokaler i Flekkefjord(Loga) hvor Draco blev bygget, i en nu svunden tid, blev der i forskellige perioder efterfølgende, bygget både, dog i mindre antal. Seaco hed de, navnet minder lidt om Draco. Det er både som nærmest tog tråden fra Draco op og fortsat. Værftet bygger kun både på bestilling.

Endvidere har Polar Plast støbt et ukendt antal Draco 2300(2. generation) med diverse ændringer, samt Polar logoet. Omkring årtusinde skiftet blev der støbt et ligeledes ukendt antal 21 fods styrepult både med navnet Rambo 21, skroget var Draco 2100. 

Stormer Marine bygger forskellige styrpultbåde med Jan Herman Linge skrog. Blandt andet det 20 fods skrog som 2000 Daycab og Hardtop Sportling er bygget på.

På messen i Düsseldorf præsenteredes i 2014 en helt ny Draco 26. Bowrider med påhængsmotor. Båden har ingen lighedstegn med de gamle modeller.

Totalrenovering af Draco.

For tiden er en 2500 Flyfish årgang 1976 under totalrenovering. Her er en beskrivelse af processen, som bliver opdateret løbende.

Renovering af Draco 2500 Flyfish 1976

Draco 1700 Topless V8

Draco 1700 Topless er originalt kun leveret med 4 cyl motor, men enkelte personer har eksperimenteret med større motorer. Her er en kort billedserie af en 1700 med V8 motor.

Draco 1700 Topless V8

Draco modeller.

Fra 1967 til 1992 er der i forskellige perioder lavet følgende modeller.