Draco 1800 Suntop drevbytte

(+ diverse)

I efteråret 2009, besluttede jeg at min 1800 Suntop skulle have Volvo Penta SX drev. Det gamle 290 drev fejlede ingenting, men SX drevet har visse fordele over 290 drevet; meget stort propeludvalg, mere robust ophængt, mindre slør i styregrej, lettere af og påmontering, ingen vibrationer ved styreudslag. Projektet skulle komme til at tage meget, meget længere tid end antaget. I forbindelse med ombygningen laves der diverse forbedringer.

Opgaver:

Motoren er ferskvandskølet, men der er stadig en havvands side (varmeveksler & udstødningsmanifolde) og det er altid en fordel at disse bliver skyllet ud med ferskvand, efter hver sejlads. Systemet virker så det også kan bruges, selvom båden ligger i vandet.

Hele ombygningen er lavet uden at motoren har været løftet ud. Set tilbage, havde det været nemmere, hvis motoren var blevet fjernet.

Først afmonteres 290 drev/transom.

SX transompladen kan ikke dække det originale 290 hul, men en adaptorplade kan løse problemet. Alternativt må hullet lukkes med glasfiber og skæres op igen.

Gevindstøtterne på adaptorpladen passer ikke i de originale huller i agterspejlet. Dog kunne de to nederste bruges, men det vil medføre at drevet vil komme til at sidde meget højt. Derfor laves denne boreskabelon, så der kan bore et sæt nye huller.

Herefter skal der fræses/slibes lidt langs med kanten af hullet, før adaptorpladen kan gå på plads.

Adaptorpladen kan nu gå på plads.

Indvendig monteres en rustfri stålplade, som kan dække hullet.

Nu kan den nyrenoverede transom monteres.

Der skal bygges et beslag til at holde servopumpen, da motoren ikke er født med dette og de beslag der findes på markedet fra forskellige motorer ikke kan bruges på motoren, pga. varmevekslerens placering. For at lave en pæn installation af servopumpen, konstrueres dette beslag så det holder både servopumpe og generator. Kileremstrækket droppes til fordel for fladremstræk.

Beslaget prøves utallige gange på motoren og rettes til lige så mange gange. En snor anvendes for at finde en længde på remmen.

Efter mange tilretninger er beslaget færdigt og monteret med en korrekt længde rem.

En af opgaverne i forbindelse med ombygningen var også at montere et skyllesystem, så havvands siden på motoren kan skylles igennem med ferskvand, uanset om båden står på land eller ligger i vandet.

Det første der skal gøres, er at lave en studs på båden, så der kan føres vand ind til motoren, uden at motorrumsklappen skal stå åben, da dette ikke altid er hensigtsmæssig.

For at undgå at bore huller i båden, ombygges den udluftningsventil der sidder bagpå, så der kan kobles en Gardena kobling på denne. Studsen der kan ses på billedet, kan vippes ind, så den ikke umiddelbart kan ses.

Her er studsen drejet ind.

Inde i motorrummet installeres en 3 vejs hane, så man kan bestemme om motoren skal køre på havvand, eller vand fra en slange. Systemet er lavet, så det overtryk der findes, når vandhanen er lukket helt op og motoren er stoppet, løber ud igennem en skroggennemføring som deles med den manuelle lænsepumpe. Der er naturligvis en returventil, så vandet ikke kan løbe baglæns igennem pumpen og ned i bunden.

Sidste punkt på joblisten er en ny badebro. Den gamle fejler ingenting, men jeg har igennem længere tid kunnet set en fordel i at badebroen var monteret højere, ud i et stykke, samt var nem at afmontere. Skal alle disse detaljer tilgodeses, er det nemmeste at lave en ny bro. Så vidt muligt, skal nye beslag dække gamle huller i agterspejlet. Desuden skal alle beslag på agterspejlet laves med en bolt svejset på bagsiden, som går igennem agterspejlet og der derved ikke monteres skruer udvendig. Skruer udvendig samler skidt/rust.

De originale røstjern laves om, så de også kan fungere som bro-beslag.

I alt 4 understøtninger bliver der monteret.

4 stk. teak planker monteres oven på de vandrette rustfri vinkeljern.

Badebroens yderste og inderste planker skal have en svag krumning. Den inderste for at følge agterspejlets krumning, den yderste for at give badebroen et pænt afrundet look. Agterspejlets krumning har en radius på ca. 18,3 meter.

Disse krumninger laves ved at tegne badebroen i AutoCAD og printe den ud i 1:1, herved har man en fin model til montere et land efter, som overfræseren kan køre op imod.

Badebroen prøvemonteres med alle beslag og teakplankerne rettes til.

Prøvemonteringen var ok og broen fjernes, så det er lettere at montere drevet.

SX drevet kan monteres på få minutter.

Badebroen monteres igen, træet er behandlet med Owatrol D1.

Drevet løftes helt op, så cylindrenes slaglængde kan bestemmes.

Der skal indbygges en begrænser i cylindrene, så slaglængden bliver 20 mm mindre, ellers rammer drevet broen. Helt fra starten havde jeg regnet med at slaglængden skulle begrænses. Det primære mål har været at få badebroen så langt ned som muligt, ved at anvende eksisterende huller i agterspejlet.

En enkelt detalje på motoren mangler, et nyt termostat hus. For en del år siden byggede jeg ferskvandskøling på motoren, men fik ikke lavet et ordentligt termostathus, så termostaten var let at komme til. Det er der rettet op på nu, med dette termostathus.

Det røde beslag til venstre, er det oprindelige beslag til at holde varmeveksleren, som fortsat skal bruges.

De sidste dele monteres på motoren.

Cylindrene med forkortet slaglængde monteres.

En ny fenderliste varmes op i en gru kedel og vrides på. Gru kedlen står på en trailer, så den er nem at flytte rundt om båden, mens listen skubbes på.

Bundmalet og klar til søsætning.

På den første prøvetur, skulle det vise sig at drevet ikke var tæt for olie(en trykprøvning inden søsætning havde været på sin plads). Omkring gearvælgeren sivede olien ud. Fejlen viste sig at være at to af gevindhullerne med helicoils som holder gearvælgeren(til venstre), er boret igennem, ind til gearkassen, så der kan trænge olie ud igennem gevindet. Desuden var begge helicoils dårlige.

Ved at fremstille et par specielle gevind-stag og installere dem med Loctite, blev problemet løst.

Blot for en sikkerheds skyld, smøres fladerne med blå Hylomar (pakning der ikke størkner) inden gearvælgeren monteres.

Så holder drevet tæt og prøvesejladsen indfrier forventningerne til SX drevet. Båden er mere retningsstabil ved lav fart, ingen vibrationer ved kraftige styreudslag, ganske lidt hastighed er hentet ved samme motoromdrejninger, selvom propel/udveksling er næsten ens med det gamle drev.

Skyllesystemet som også blev installeret under ombygningen, testes og fungerer efter hensigten.

Slangen kobles på og der åbnes for vandet. Overskydende vand render ud af den ene skrog gennemføring, som kommer fra den manuelle lænsepumpe.

Tre vejs hanen drejes, motoren startes

Når motoren har kørt i et par minutter, stoppes den, hanen drejes tilbage, slangen kobles af og studsen vippes ind i luftventilen.

Når tre vejs hanen er drejet over for at tage vand fra vandslangen, bliver den spædet af et simpelt system, som tillader at vandhanen åbnes for fuld tryk, inden motoren startes. Samtidig forhindrer systemet også at en slange vil blive suget flad, hvis det er nødvendigt at give motoren gas (og pumpen derved suger hårdere end vandslangen kan levere vand til)

Den ene slange på billedet er koblet til studsen som får vand fra vandslangen, den anden er til det overskydende vand. Det overskydende vand bliver ledt ud gennem skrog gennemføringen fra den manuelle lænsepumpe (via T stykke med kontraventil, så vandet ikke render baglæns igennem pumpen og ned i bunden af båden, når motoren skylles)

Når man åbner for vandet, inden motoren startes, ryger det overskydende vand ud gennem skrog gennemføringen. Når motoren startes, tager den det vand der er behov for, resten ryger ud. Får motoren gas, tager den lidt luft ind, via skrog gennemføringen.

Hele ombygningen har taget lang tid, mest fordi der kom betydelige ting på tværs, men også fordi der skulle laves mange ting på samme gang. Men det er lavet nu, og det var sliddet værd.

Efter at have sejlet en sæson, lavede jeg yderligere to ting ved båden.

Den ene var udstødningssystemet, det har jeg bygget om et par gange. Originalt gik udstødningen igennem drevet, men da jeg lagde V6 motoren i, lod jeg det gå igennem agterspejlet. Det startede med at rørene lå i vandoverfladen og gik ud til enden af badebroen. Det betød, at der ved hvert rør stod en fontæne op af vandet, når motoren var i gang. Og når så vinden var ind fra agter, kom denne vandtåge ind i båden.

Jeg byggede systemet om, så rørene endte under badebroen og fontænerne derved var væk. Men de kortere rør betød at støjniveauet blev højere.

Så svejsede jeg et par haler på rørene, så afgangene kom under vandet, ved lav fart. Ved havnefart var støjniveauet meget lavt, ved planingshastighed acceptabelt. Men disse haler satte en resonans i båden, når de var neddykkede i vand, altså ved lav hastighed.

Derfor lavede jeg disse afgangsrør som har en tilpas længde der gør at støjniveauet er acceptabel ved planingshastighed. Forsætningen på røret gør at afgangen kommer så meget under vand, at udstødningsgassen ikke laver en fontæne. Samtidig er hvert rør monteret med en kort slange på skrog gennemføringen, så de er ganske lidt fleksible, hvilket gør at der nu ikke er resonanser i båden mere.

En anden ting som blev lavet om, var flagspil holderen. Den originale i forkromet messing var for længst skiftet ud, men det var ikke til at finde en type magen til, eller i det mindste en som kunne dække hullet. Derfor har et par huller været lukket med glasfiberspartel. Det har været vanskeligt at få dette pænt, i et så synligt område som holderen sidder. Derfor svejsede jeg denne holder i rustfrit stål. Den har indbygget dræn, så regnvand løber ud af et lænsehul.