Oktober - November - December 2017

Tilbage til Draco

Endelig er tiden kommet !

Nu skal der prøve installeres en motor, for at lave slanger, rør, beslag osv. Det er i øvrigt præcis 10 år siden, at de game OMC motorer blev løftet ud.

Motoren løftes op i et spær, båden bakkes ind under og motoren sænkes ned.

Motoren anbringes på træklodser, i den rette højde og motorbeslagene kan laves.

Højre beslag

Venstre beslag

Afgangsknæet fra turboen svejses op i rustfrit stål, med dobbeltkammer for vandkøling.

Varmeveksler, expansionsbeholder og vandfilter anbringes på skottet foran motoren. Egentlig var det tænkt, at disse skulle anbringes på motoren, men rørføringen på motoren vil blive vanskelig at lave og varmeveksleren vil blive vanskelig at komme til, på den ene motor. Desuden har varmeveksleren formentlig bedre af at være monteret på skottet, så den ikke bliver udsat for vibrationerne fra motoren.

For at lette adgangen til søvandspumpen, installeres en inspektionsluge i skottet foran motorerne.

Inden temperaturen blev for lav, fik flybridgen et par lag topcoat. Det var mest ment som et forsøg, for at finde ud af hvilken behandling hele båden skal have, når den dag kommer. Topcoat kan rulles på og efterfølgende vandslibes op til samme finish som båden havde da den var ny. Topcoat har dog ikke en udglattende effekt som andre lakker har, så overfladen er meget ru, hvilket betyder at der skal lægges et stort lag på, for at det er muligt at slibe det glat, uden man kommer ned til den gamle topcoat. Når man starter med korn 120(vand) og ender med korn 2000(vand), bliver topcoaten fundstændig blank. Det vil være ret omfattende at give hele båden denne behandling, så til foråret skal der gøres et forsøg med 2 komponent polyurethan lak.

Tilbage Næste