|
Juli - August - September 2024Jeg fik hullet til bovpropel motoren slebet op og forseglet med glasfiber og måtte derfor male bunden igen. Jeg tog den rustfri ramme ud, for at kunne komme ordentlig til, samt installere ladekabler til batteriet til bovpropellen. Gulvpladerne får en aluminiumsliste langs med kanten. Rammen og gulvpladerne lægges på plads. Her kan det ses, at den del af gulvet som bliver gemt under kistebænke, er malet brun. Loftspladen, som sidder over styrepladsen færdiggøres (males på bagsiden, beklædes på forsiden) og prøvemonteres. Loftsbeklædningen er limet fast i baner af ca. 30 cm. Det er gjort, for at få det til at ligne den fremtidige loftsbeklædning i bagbord side. Her sættes der paneler op, som samles med aluminiums lister. Samme type liste bruges i styrbord side, i de samlinger man kan ane på billedet. |