|
Januar - Februar - Marts 2024Jeg var heldig at finde en let brugt bovpropels motor som passer til det rør som jeg støbte i båden for mange år siden. Desværre viste det sig at hullet i spanten som jeg netop lavede til motoren ikke var stor nok. Derfor må det modificeres. Når det bliver varmere, skal der støbes noget glasfiber, så træet bliver forseglet. Inden ruderne blev monteret, modificerede jeg de specielle lister, som holder dem sammen i front. Jeg fjernede den del af listen, som dækker over samlingen. En skavank som man ser på den fleste Draco både i dag, er at disse lister trækker sig sammen og efterlader et hul. Listerne på min båd var ingen undtagelse. Jeg har derfor valgt at lave en dæk liste i rustfrit stål. Der er tre forskellige udgaver, en til midt, en til styrbord og en til bagbord. De er bukket og tilpasset, så de passer på hver sig plads. Selve plastlistens funktion er stadig holde ruderne samlet og kan den fortsat, da den her efter snart 50 år endnu har sin styrke og smidighed. Der bores huller igennem listen. På bagsiden af den rustfri liste, svejses bolte fast. Listen monteres. Møtrikker monteres på indersiden. Disse dækkes senere, af en profil.
|