|
Januar - Februar - Marts 2020I løbet af vinteren begyndte jeg at se nærmere på bunden af skrovet. Egentlig skrabte jeg det meste af malingen bort for mange år siden, men nogle pletter stod igen, så disse fik jeg fjernet og tog en samlet vurdering af tilstanden på gelcoaten. Der er nogle skrammer, og et par skader som må repareres med glasfiber. Der er ikke tegn på osmose, laminatet er tørt, men der er noget som kunne tyde på at der har været trukket fugt ind under gelcoaten, da gelcoaten kan kradses af, i ganske små flager, på størrelse med hovedet på en tændstik. Jeg beslutter derfor at slibe gelcoaten af, for at have et ordentlig underlag for ny bundbehandling.
Beslutningen er at lægge et par lag topcoat på, før bundmaling, for at have et slidstærkt underlag.
|