|
April - Maj - Juni 2008Den sidste tid inden båden skal ud for sommeren går bl.a. med at fjerne ankerbrønden, da træpladen under dækket i området hvor ankerlugen sidder, er rådden. Ankerbrønden halvvejs fjernet, savet ned med bajonetsav.
Træ er fjernet og kun glasfiber er tilbage.
Så skal der også bygges et overdækken til båden, da den skal stå ude det næste halve år og arbejdet inde i båden skal kunne fortsætte, selvom det regner og blæser. Der bliver bygget et skelet, som til sidst beklædes med presenning.
Så er den klar til at køre ud.
Efter båden er kommet ud, er der frit spil for at svine omgivelserne til, med glasfiberstøv, så arbejdet med at klargøre til støbning kan påbegyndes.
Støvsugeren fyldt med slibestøv.
Effektiv, men larmende sliberedskab.
Hullerne i agterspejlet fra de gamle OMC drev skærpes, så der er en stor overflade den nye glasfiber kan få fat i.
I bunden har der været monteret givere til log og ekkolod. Begge er kasseret for mange år siden og hullerne i skrovet er efterfølgende lukket temmelig uprofessionelt. Der var blot puttet glasfibermåtter ned i hullerne, de var ikke engang skærpet. Det bliver der lavet op på nu. Det gamle glasfiber fjernes, hullerne skærpes, og støbes til med ny glasfiber. Ringene omkring hullet, som kom frem ved skærpning, er en anden type glasfibermåtte som ligger i laminatet for ca. hver 5-6 lag.
|