|
Juli - August - September 2015Et bilprojekt i den anden afdeling af værkstedet trækker ud, men ind imellem tager jeg et træk på projekt Flyfish. På agterdækket står stigen, som går til flybridgen. Placeringen gør at dørkpladen ikke kan åbnes. Derfor svejser jeg en stump aluminiums profil i rammen, for at skabe et lille område som er fast og et område af den oprindelige dørkplade som kan åbnes. Rammen er her midlertidig lagt på plads og en plade lagt på, hvor stigen bliver skruet fast. Der støbes en ny facon i glasfiberen, for at understøtte den nye profil. Den nye ramme blev pakket ind i sølvpapir og brugt som støbeform. Fik desværre ikke taget billeder af dette.
|