|
Oktober - November - December 2014Det er blevet tid til at lave en ny trappe til kahytten. Den gamle var i for dårlig stand, til at den kunne genbruges. Jeg vælger at lave en mere åben model, end den gamle, så den ikke giver indtryk af at fylde så meget. En ramme i rustfrit stål svejses op, og herpå skal blot monteres to trin, ingen bagbeklædning. Trappen kan, i lighed med den originale, løftes op, dog nu med assistance af en gasfjeder. Mens renoveringsarbejdet foregår, er der blot monteret midlertidige trin af krydsfiner. For at lukke af, indtil stuve rummet ved brændstoftanken, laves en skydedør. På agterdækket hængsles alle luger, og forsynes med en gasfjeder. Udstødningsmanifoldene til Mercedes motorerne laves af rustfrit stål. Indmaden svejses sammen først, dernæst vandkappen og til sidst flangen. Flangen bruges kun til at holde afstand med, svejses ikke fast endnu.
|