|
Vinterkonservering De fleste har hørt dommedagsprofetier om motorer som er kølet af havvandet, det vil i de fleste tilfælde sige saltvand, som siger at levetiden højest er 10 år. Det er for så vidt også rigtigt at en motor kan ruste op på 10 år eller måske mindre. Saltvand er hård ved støbejern. Men med omtanke kan en saltvandskølet motor leve noget længere, ved almindelig sejlads kan man ikke lige umiddelbart slide en motor op på 10 år, så det vil da være surt at kassere en ellers velfungerende motor på grund af rust. ”Hemmeligheden” for at forlænge levetiden er vinterkonservering. Til almindelig fritidssejlads bliver motoren brugt fra sidst i april til sidst i oktober, det vil sige omkring 6 måneder højest. De resterende måneder står den ubenyttet hen og det er her der skal sættes ind for at forlænge levetiden. Når båden bliver taget på land, løber vandet ikke ud af motoren af sig selv. Det vil sige, at tager man den bare på land og ikke foretager sig yderligere, ja så gnaver rusten videre i motoren. For at vinterkonservere motoren gøres følgende.
Efter disse opgaver kan man sætte båden til vinteropbevaring, for nu er rustprocessen sat i stå, næsten. Dog er det en god ide at tørne motoren et par gange i løbet af vinteren, man drejer på nøglen uden at motoren går i gang, indtil olielampen går ud, eller olietryksmanometeret kommer op. Derved bliver motoren smurt indvendig. Til foråret tapper man kølervæsken af igen og afleverer den på genbrugspladsen hvis den er meget grumset. Er den ren kan man evt. gemme den til næste sæson. Hæld aldrig kølervæske i naturen. Man skal ikke gøre noget særligt for at starte motoren igen, selvom man i efteråret hældte olie i cylindrene, den skal nok starte igen uden det store hosten og sprutten. |