Startside

Draco tips

Ruder.

Der hersker lidt mystik om hvordan ruderne i Draco bådene er samlet og hvordan glasset kan tages ud. Draco har brugt den samme aluminiums profil fra starten i 1967 indtil 1990 ca, da 2200 Topaz og 2500 Crystal blev introduceret. Ruderne på disse nye både er opbygget helt anderledes end de gamle. Ret hurtigt fik både 1900 Suntop og 2700 Sterling også disse nye rudeprofiler.

Det gamle rudesystem (før 1990 ca) består af følgende komponenter:

Glas

Aluprofil

Tætningsliste

Hjørnesamling (plast og aluminium(efter 1985))

Kantliste

Profil til montering af ruder i glasfiber (efter 1985)

 

I 1985 skete der en lille tilføjelse til dette system, da 2000 DC (2. generation) blev søsat. I den er ruderne i kahytten monteret i glasfiberen. Det er fordi ruffet på selve kahytten, er støbt ind i skrovet. Tidligere var en skal, der blev monteret på vindspejlet, indvendig. En anden tilføjelse til rudesystemet, er en hjørneliste i aluminium i stedet for plasticlisten. Plasticlisten har den skavank at den med tiden trækker sig sammen. Det ses på flere ældre Draco'er, at listen kan trække sig op til et par cm kortere. Med aluminiums hjørnelisten var dette problem løst. Løsningen er brugt på 2000(2. generation), 2100(2. generation), 2300(2. generation), 2400, 2700 og 2900.

Glasset er samlet omkring ruderne og det kan derfor ikke lade sig gøre at tage det ud, som f.eks. i de gamle biler, hvor ruderne var monteret i en gummiliste.

På flere Draco både, er der anvendt plexiglas i sideruderne, da disse har en krumning. Det har formentlig været af hensyn til produktionsvenlighed og kostpris at dette materiale har været anvendt. På senere både, er der anvendt rigtig glas i sideruderne, som forbliver klart. Dog har f.eks. 2500 Flyfish altid været udstyret med rigtig glas i sideruderne. Krumningen i disse både har ikke været større end rigtig glas kunne følge linierne, uden at knække.

Stort set alle Draco både med plexiglas i sideruderne har med tiden fået den skavank, at glasset er vanskeligt at kigge igennem. Der er stort set kun et at gøre ved det, nemlig skifte ruderne ud til polycarbonat. Det er et materiale som, efter sigende, har større holdbarhed end plexiglas og ikke er så nem at ridse som plexiglas.

For at fjerne glasset, er man nød til at skille ruderammerne ad, da de er samlet omkring glasset. Det er i sig selv ikke nødvendigvis noget problem, men kan være et tidskrævende arbejde, afhængig af hvilken model det drejer sig om. Et andet, og mere besværligt problem, er at rammerne er samlet med rustfrie skruer, som har den tendens til at korrodere fast, efter mange år.

Hvis man tager godt fat i en rustfri skrue, som er korroderet fast, knækker den. Så derfor, går skruen stramt, lad være med at lægge alle kræfter i, da skruen med stor sikkerhed knækker. En knækket skrue kan bores ud, men det er svært at gøre det præcist og der findes en bedre løsning.

 

  1. Fjern ruderammen fra båden

  2. Bor hovedet af de fastkorroderede skruer

  3. Skil rammen fra hinanden og fjern glas og gummilister

  4. Varm området omkring den fastkorroderede skrue med en gasbrænder

  5. Tag fat i skruestumpen med en rørtang og skru den ud.

 

Eloxeringen tager ikke skade af varmen fra flammen, men anvend en alm. gasbrænder, der kun bruger gas, ikke et autogensæt(gas&ilt), da det giver en meget koncentreret og høj temperatur, som kan risikere at ødelægge materialet.

 

Gasfjeder til motorluge, 1800 Suntop

Fuld længde: 590 mm
 
Komprimeret længde: 360 mm (ca)
 
Tryk: 350N
 
Fabrikat: Stabilus Lift-O-mat