Bilmotorer, bådmotorer, er der nogen forskel?
Der er delte meninger om dette emne, det er dog et faktum
at de fleste bådmotorer har begyndt deres liv som person eller lastbilmotor. De
er så blevet tilføjet forskellige finesser for at passe til det maritime miljø.
Tidlige Volvo Penta benzinmotorer stammede fra Volvo’s
egne personbiler. I rækken kan nævnes B18, B20, B23, B30. De stammer fra biler
som f.eks. Amazon og 164. En spøjs benzinmotor som Volvo lavede til deres
lastbiler i 1950 og 60’erne, fandt vej til bådene i en kort periode. B36 hed
den, det var en vaskeægte V8 motor, helt og holdent lavet af Volvo. Nogle af
dieselmotorerne stammer også fra Volvo’s lastbiler.
(Volvo Penta MB36 V8 årgang 1961 med
gearkasse)
(Volvo B36 V8)
1.Oliefilter 2.Tændrørsledninger 3.Ventildæksel
4.Låseskrue for luftfilter
5.Indsugningsmanifold 6.Benzinpumpe 7.Vandpumpe 8.Køleblæser
9.Svingningsdæmper
10.Tændingsmærke 11.Generator 12.Aftapningshane 13.Topstykke
14.Svinghjul
I dag er alle Volvo Penta benzinmotorer fra GM. 3.0 R4, 4.3
V6, 5.7 V8 osv. Disse stammer fra biler som f.eks. AstroVan og Corvette. Volvo
Penta er i dag stoppet med at bruge 3.0 motoren.
Mercruiser bruger nøjagtigt samme motorer.
Både Volvo Penta og Mercruiser har i en periode brugt Ford
V8 motorer, som f.eks. stammer fra Mustang.
Mens OMC eksisterede, benyttede de også GM R4 V6 og V8,
samt Ford V8.
Det er ikke let at få en konkret liste frem på hvad der
helt nøjagtigt er lavet om, det har formentlig også ændret sig igennem tiden,
man har fundet på flere ting for at forlænge holdbarheden af motoren.
 | Det
første der springer i øjnene er manifoldene, de fylder meget og er tunge.
De er lavet i støbejern med kanaler til kølevand for holde temperaturen
nede, luftgennemstrømningen i et motorrum på en båd er ikke særlig høj.
Et par manifolde uden køling vil få temperaturen i motorrummet til at
stige betragtelig og med risiko for brand, hvis de kommer for tæt på noget
let antændeligt. |
| En
bilmotor har altid en cirkulationspumpe til at flytte vandet rundt i
motoren, på marineudgaven er der tilføjet en ekstra pumpe til at hente
vandet ind ude fra havet. Den sidder enten i drevet eller på motoren. Den sørger
for at pumpe en overmængde af koldt vand ind til motoren, termostat og
cirkulationspumpe sørger for at der kommer den rette mængde ind i motoren,
resten bliver brugt til at køle manifoldene med. |
| Toppakningen
er lavet af andre materialer, for at forhindre korrosion. Er der
varmeveksler på motoren, så den kører på kølervæske som en bil, bør
valget af pakning dog være ligegyldigt. |
| Frostpropperne
er lavet af korrosions bestandigt materiale. Igen, hvis motoren kører med kølervæske,
burde denne detalje være ligegyldig. |
| Ventilstyrene
er lavet af korrosions bestandigt materiale. Dette bør ikke overses, da
disse er udsat for den fugtige og salte luft ved havet, når båden ikke
benyttes. En båd kan tit ligge stille i længere tid af gangen og det er
netop der at korrosion begynder. Korrosion er det sidste man ønsker på en
del hvori der kører noget frem og tilbage. |
| Knastakslen
har en anderledes profil, tilpasset arbejdsopgaven at drive en båd frem. Højt
moment ved lave omdrejninger er et krav. |
| Termostaten
i en havvandskølet marinemotor åbner ved en lavere temperatur. Motorens
arbejdstemperatur ligger på 60 –70° max, da saltet i havvand
krystalliseres hvis det bliver varmere. Det vil medføre at motoren stopper
til indvendig. |
| Generelt
er der lavet små finesser, der er med til at nedsætte risikoen for brand. |
